Gå til indhold

Nyt udbud sætter gang i arbejdet med nyt toldsystem

De danske toldsystemer skal udskiftes efter krav fra EU og for at styrke toldbehandlingen i EU. Et udbud om nye toldsystemer er netop blevet tildelt konsortiet Netcompany-Intrasoft.
Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der har ansvaret for drift og udvikling af it- og datasystemer i skatteforvaltningen, har arbejdet tæt sammen om udbuddet og om implementering af de nye toldsystemer.
 
- Udviklingen af det nye importsystem er en væsentlig del af udskiftningen af de nuværende meget gamle toldsystemer, hvoraf nogle er op til 25 år gamle. Det er samtidig et væsentligt bidrag til opgaven med at forny skatteforvaltningens samlede aldrende systemlandskab. Det bliver en særdeles udfordrende, men også fagligt spændende opgave at udvikle det kommende system, der skal sikre en smidig import for virksomhederne og leve op til kravene fra EU. Det ser vi frem til at gøre i et tæt samarbejde med Netcompany-Intrasoft, siger Andreas Berggreen, direktør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
 
Læs mere hos Toldstyrelsen