Mette Ring Rossing er ny fagdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Den 1. juli 2021 tiltræder Mette Ring Rossing som fagdirektør for Implementeringscenter Ejendom i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Fagdirektørområdet Implementeringscenter Ejendom (ICE) har ansvaret for ejendomsvurderingsprogrammet.
Mette har været konstitueret fagdirektør for Implementeringscenter Ejendom siden 1. maj, hvor ICE-programmet blev oprettet som selvstændigt fagdirektørområde. Mette har været i UFST siden 2016. Først som kontorchef i Implementeringscenter Inddrivelse efterfølgende som underdirektør i Forretningsudvikling. Fra marts 2021 har hun været underdirektør for hele ICE-programmet.
Mette er uddannet Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2001 og har en master i offentlig ledelse fra CBS.