Gå til indhold

Bliv graduate i UFST

Vi søger kolleger til et ny hold af graduates, der starter den 1. september 2022.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tilbyder graduate-forløb inden for en række profiler, bl.a. robotic udviklere, it-arkitekter, jurister og en del flere.

Siden det første graduate-hold startede i 2019, har vi budt et nyt hold graduates velkommen hvert år, og vi søger nu kolleger til vores fjerde hold med opstart 1. september. 

Vi tilbyder vores graduates en stejl læringskurve, unik erfaring og et fagligt såvel som socialt netværk. 

- Som graduate i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen får man rig mulighed for at snuse til forskellige snitflader af organisationen, og man får hurtigt opbygget en masse brugbare kompetencer. Derudover bliver man en del af et team med andre graduates og får opbygget et stort netværk på tværs af fagligheder i styrelsen, siger Peter Knudsen, der netop har afsluttet sit graduate-forløb i UFST. 

 

Læs mere om vores graduate-program her

Graduate-programmet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

  • Graduate-programmet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tager 1,5 år, og hver graduate kommer til at arbejde seks måneder i tre forskellige kontorer.

  • Det første hold graduates startede i september 2019, og siden har vi hvert år i september budt velkommen til et nyt hold graduates.

  • Graduate-programmet indeholder en bred vifte af profiler, bl.a. robotic udviklere, it-arkitekter, jurister og en del flere.