Gå til indhold

Bliv graduate i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Vi søger medarbejdere til et nyt hold af graduates, der starter den 1. september 2021.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tilbyder graduate-forløb i fire spor som henholdsvis Business Analyst, Software Engineer, It-sikkerhedsspecialist og Jurist. Det første graduate-hold begyndte i september 2019, og vi søger nu medarbejdere til vores tredje graduate-årgang.

Vi tilbyder vores graduates en stejl læringskurve, unik erfaring og et stort fagligt såvel som socialt netværk.

"Graduates i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen får opbygget unikke tværgående kompetencer og bliver hurtig dygtig inden for hver sit felt", siger Jens Christian Ipsen, som er fagdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og med til at etablere graduate-programmet.

Se stillingsopslagene her

Læs meget mere om vores graduate-program her

Graduate-programmet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

  • Graduate-programmet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tager 1,5 år, og hver graduate kommer til at arbejde seks måneder i tre forskellige kontorer.
  • Det første hold graduates startede i september 2019. Det andet hold startede den 1. september 2020, og de færdiggør deres forløb til februar 2022. Det nye hold tre starter den 1. september 2021 og færdiggør forløbet til februar 2023.
  • Graduate-programmet indeholder fire spor: Business Analyst, Software Engineer, It-sikkerhedsspecialist og Jurist.