Gå til indhold
Fagdirektør i Data og Analyse, Anders Carlsen

Anders Carlsen er ny fagdirektør i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Den 1. marts tiltræder Anders Carlsen som fagdirektør i Data og Analyse i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Fagdirektørområdet Data og Analyse spiller en central rolle i opbygningen af en data- og analysedrevet Skatteforvaltning. Fagområdet bidrager blandt meget andet til et enklere og mere effektivt skattevæsen for skatteyderne og for Skatteforvaltningen.

Anders Carlsen har været konstitueret fagdirektør i Data og Analyse siden 1. november 2020. Han kom til Skatteministeriet i 2017 som kontorchef for Processer og Implementering i ICE, og siden 2018 har han været underdirektør for Udvikling og Drift i Data og Analyse i UFST. Tidligere har han været kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og it-udviklingschef i Justitsministeriets Koncern-it.

Anders er uddannet Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har arbejdet de sidste 15 år med digitalisering af den offentlige sektor i Danmark.

Se direktionen her