Gå til indhold

Rikke Hein, projektleder

”I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder vi i spændingsfeltet mellem forretning, samfundsrelevans og it-udvikling. Det er der, vi skaber værdi og gør en forskel. Det oplever jeg i høj grad, at jeg får mulighed for som projektleder, hvor jeg har snitflader i både UFST og de fagstyrelser, vi arbejder tæt sammen med i it-udviklingen”
RIkke Hein, Projektleder i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Hvilke typer opgaver sidder du typisk med til daglig som projektleder?

Som projektleder holder jeg styr på de overordnede rammer for projektet. Jeg udarbejder den overordnede tidsplan for projektet og sikrer, at de nødvendige ressourcer er tilknyttet. Med det følger også opfølgning og rapportering på blandt andet økonomi og fremdrift i projektet, ligesom vi selvfølgelig også jævnligt orienterer ledelsen.

Et udviklingsprojekt i UFST spænder ofte bredt og har mange interessenter – blandt andet kolleger og ledere i den fagstyrelse, vi udvikler en it-løsning sammen med. Som projektleder er det en vigtig opgave at sikre, at relevante interessenter bliver inddraget og hørt på rette tidspunkt. Det kan for eksempel handle om afklaring af snitflader, vidensdeling og koordinering mellem projekter.

UFST er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder – hver er ekspert på sit område. Du kommer derfor hurtigt til at arbejde sammen med nogen, der kan noget helt andet end dig selv og lærer derfor meget forskelligt hen ad vejen.

Rikke Hein, Projektleder

Hvordan er det faglige niveau og ansvarsmulighederne?

UFST er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder – hver er ekspert på sit område. Du kommer derfor hurtigt til at arbejde sammen med nogen, der kan noget helt andet end dig selv. Det er utroligt spændende, og man lærer derfor meget forskelligt hen ad vejen.

Som relativ ny medarbejder i UFST har jeg oplevet hurtigt at få ansvar. Der er nok opgaver at tage fat på, og derfor får man som medarbejder hurtigt sine egne opgaver og ansvarsområder.

Hvordan er udviklingsmulighederne i UFST?

Jeg begyndte som Product Owner i UFST, og nu prøver jeg kræfter med rollen som projektleder. Det er superfedt, at der er mulighed for at rykke rundt og prøve forskellige roller i samme organisation. Særligt fordi jeg inden mit skifte til UFST var lidt i tvivl, om jeg ville det ene eller det andet. Og skulle jeg senere have lyst til at gå tilbage til at være Product Owner, så er jeg sikker på, at det også vil kunne lade sig gøre. De muligheder er et kæmpe plus for mig som medarbejder.

Hvad kan du særlig godt lide ved UFST som arbejdsplads?

UFST er en arbejdsplads fyldt med rare og engagerede medarbejdere. Det har jeg også oplevet på tidligere arbejdspladser, men her i UFST brænder kollegerne ekstra meget for at gøre en forskel. Det mærker man. Samtidig er vi rigtig gode til også at have det sjovt sammen og skabe kollegialt samvær – også virtuelt.

UFST en organisation i udvikling, hvor der både er plads til traditioner og nye idéer, hvilket gør det til en utrolig inspirerende arbejdsplads at være en del af.

Mød flere medarbejdere