Graduate i to spor - hvad vil du være?

Du har mulighed for at søge to spor, som graduate her i styrelsen. Du kan enten blive software engineer eller business analyst.

2018_03_22_SKAT_Genrefotos_Business_0036 (1).jpg

Business Analyst

Som Business Analyst-graduate er du med til at skabe sammenhæng mellem forretning og it-udvikling. Business Analysts er uundværlige i en stor kompleks it-organisation med mange interessenter. Som Business Analyst bidrager du blandt andet til at nedbryde brugernes behov til krav og løsningsbeskrivelser, så de kan understøttes med Business Intelligence, machine learning og procesautomatiseringsløsninger, procesanalyse og metode.

Du vil få et helt unikt indblik i meget komplekse it-og forretningsudfordringer, og forløbet sammensættes med afsæt i dine ønsker og i din faglighed.

Software Engineer

Som software engineer-graduate matcher vi din faglighed og dine interesser med et specifikt it-område. Du får mulighed for at komme rundt i organisationen og arbejde med spændende problemstillinger fra forskellige perspektiver. Du er selv med til at designe din udviklingsrejse hos os, samtidig med at vi sikrer, at du bliver dygtig til det, du laver.
Du vil som software engineering graduate arbejde med en masse forskelligt, fx løsningsarkitektur, udvikling, infrastruktur, sikkerhed, test, data, automatisering, robotics og meget mere. Vi er en spændende og ung organisation, der arbejder agilt og ud fra SAFe tankegangen.